Hjælp, støtte og tryghed hos Donghui Chen, som er den mest lyttende og deltagende behandler, jeg har mødt.
I januar 2012 begyndte jeg at få kramper i hele kroppen, når jeg havde spist / været ude i kulden. Jeg fik vejrtrækningsbesvær, synkebesvær og havde det som om, der var bundet et stramt reb rundt om halsen. Jeg begyndte at tabe mig – uanset, at jeg fortsat spiste ligeså meget, som jeg plejede (dog á flere mindre måltider). Blodtrykket blev meget lavt, og jeg frøs hele tiden. Alle musklerne blev bare støt mere og mere slappe, og jeg blev ekstremt træt – kunne til sidst næsten ikke gå selv korte distancer og på trapper og kunne i en periode ikke engang gå i brusebad p.g.a. vejrtrækningsbesvær.
I foråret 2012 fik jeg lavet gastroskopi og fik konstateret, at musklen mellem spiserør og mavesæk var blevet for slap, så mavesyren kom op i spiserøret (kunne imidlertid ikke tåle nogle af mavesyremedikamenterne, da de alle medførte allergiske reaktioner).
I sommeren 2012 nåede jeg lavpunktet – var indlagt på sygehus i en uge p.g.a. mistanke om en tumor, og kom ned at veje 39 kg. (1,57 høj).
I juni 2012 begyndte jeg at gå til akupunktur hos Donghui Chen, og efter kortere tids forløb, begyndte vejrtrækningen at blive bedre. Vægten, muskelstyrken og energien var noget længere tid om at gå den rigtige vej, men i efteråret 2012 begyndte det at vende: Jeg begyndte at tage på i vægt (mangler kun et par kg. nu for at være normalvægtig (53,5 kg.)), energien blev bedre, musklerne stærkere (ved fornyet gastroskopi i efteråret 2012 var også musklen mellem spiserør og mavesæk blevet normalt fungerende igen), og jeg er nu kommet rigtig langt i “genopbyggelsesprocessen”. Det er lykkedes at fortsætte med at gå på arbejde gennem hele sygeforløbet, men jeg tror ikke, det havde været muligt uden Donghui Chens behandling gennem de seneste ca. 8 mdr.
I perioden fra foråret 2012 og indtil nu, har jeg fået foretaget en del prøver (2x gastroskopi, 1x koloskopi, 2x ultralyd af maven, 2x røntgen af lunger, MR-scanning, EKG, en masse blodprøver m.m.), men der er ikke nogle af prøverne, der har kunnet forklare, hvad der har været i vejen.
Det er/har været ubehageligt ikke at vide, hvad jeg har fejlet, men en god hjælp, støtte og tryghed har det været fra juni 2012 at have haft Donghui Chen med på banen, som er den mest lyttende og deltagende læge, jeg har mødt, og jeg har følt mig i rigtig gode hænder her i Akupunkturcenteret. Jeg regner med, at jeg efterhånden snart er blevet så frisk, at jeg kan begynde at trappe ned på behandlingerne, men hvis jeg nogensinde skulle blive syg igen, så vil jeg ikke tøve med at vende tilbage hertil.
Joan